loenFår jeg løn under mit udenlandsophold? Kan jeg få tilskud til mine udgifter?



Svaret er ja, men hvor meget du får, afhænger af hvilken ordning du er under og hvilket land og virksomhed du er i praktik i.

- Hvis du er på et kortvarigt ophold (mobilitet), vil du få udbetalt den samme ydelse som i Danmark. Dog kan EU-midler dække din flybillet og ofte også dit logi. De nærmere detaljer vil blive aftalt med den internationale koordinator på din erhvervsskole. Se en liste over PiU-koordinatorer (oktober 2014) her. 


- Hvis du ikke har en dansk praktikplads, men har fundet en udenlandsk ansættelse som er blevet godkendt i Danmark som meritgivende ophold, vil du modtage løn efter de aflønningsregler der er i det pågældende land. Det er oftest lavere end i Danmark. Du skal også være opmærksom på at du ikke vil være omfattet af danske overenskomster og sikkerhedsregler.
Til gengæld kan du søge om tilskud fra AUB (Arbejdsgivernes UddannelsesBidrag). Her kan du modtage tilskud til flybillet og til halvdelen af boligudgifterne i udlandet (dog max 1.800 månedligt). Du kan læse mere om mulighederne for tilskud her.

- Hvis du har en dansk praktikplads og har lavet en aftale om udstationering, er du stadig omfattet af din danske uddannelsesaftale, hvilket betyder at du stadig skal lønnes som en dansk lærling. Din danske arbejdsgiver lægger ud for penge til flybillet og skal betale forskellen imellem lærlingelønnen i det land hvor du er udstationeret og i Danmark. Dog kan arbejdsgiveren få refunderet en stor del af pengene igennem AUB. Se mere her (PDF).

Stor verden

...er en web-portal om erhvervsskoleelevernes mulighed for praktik i udlandet.

Portalen er lavet af Batavia Media ApS i samarbejde med EUC Sjælland, med støtte fra Undervisningsministeriets udlodningsmidler. Læs mere her.

Et projekt fra:

Med støtte fra Udlodningsmidlerne fra:

 

 euc logo   uvm 01x 0
Websitet anvender cookies til at huske dine indstillinger, statistik og at målrette annoncer. Når du besøger vores hjemmeside, accepterer du automatisk vores brug af Cookies.