praktiksoegningDu har mod på et længere udenlandsophold med PiU-ordningen, men mangler en udenlandsk virksomhed at arbejde i. Til dig har vi samlet en række tips til hvordan du kan finde en virksomhed:

1. Brug dit netværk

Måske er du så heldig, at et familiemedlem bor i udlandet? Kontakt vedkommende og spørg om vedkommende kender nogle som arbejder i din branche. Det kan også være, at du kender en ven eller kollega som har studeret eller arbejdet i udlandet. Ring til ham/hende og spørg ind til landet og dets muligheder. Det er langt fra alle som kender din specifikke branche. Men chancen for at din kontakt kan give dig navne på virksomheder, eller andre nyttige informationer, er faktisk større end du måske tror.

2. Søg bredt i branchen

Lav en søgning på google og find navne på virksomheder. Tjek virksomhedernes hjemmesider og dan dig et indtryk af hvilken type arbejde de laver. Skriv noter om hvert enkelt firma, på den måde kan du lave en målrettet ansøgning til den pågældende virksomhed. I nogle lande findes der også finansmagasiner, som har artikler om virksomheder. Her kan du finde mere information.

3. Hør om danske virksomheders samarbejdspartnere


Mange firmaer i Danmark har samarbejde med firmaer i udlandet. Hvis du kender nogle folk indenfor din branche, kan det være en god idé at skrive til dem og forhøre dig. De vil ofte kende navne og nogle gange endda kontaktpersoner, på udenlandske samarbejdspartnere.

4. Skriv målrettede ansøgninger og et godt CV


Når du skriver til virksomheder i udlandet, er det vigtigt at du viser, hvorfor du netop vil arbejde i deres virksomhed. På deres hjemmesider kan du ofte aflure deres profil. Vis i ansøgningen at du har læst om deres virksomhed og skriv at du søger om en praktikplads, som kan opnå det særlige danske tilskud fra Arbejdsgivernes Uddannelsesbidrag (AUB).

Et godt CV indeholder et pasfoto af dig, kontaktoplysninger og en liste over de jobs og uddannelser som du har haft i kronologisk rækkefølge. Skriv gerne frivilligt arbejde som sport, spejder, elevrådsarbejde og evt,. værnepligt ind. Få en anden person til at læse dit CV igennem for fejl, inden du sender det. Det er meget vigtigt at dit CV er så overskueligt som muligt. 



Hvis du bliver inviteret til en jobsamtale, er der mulighed for at få refunderet alle rejseudgifterne fra PiU. Kontakt din internationale koordinator for at høre nærmere.

Stor verden

...er en web-portal om erhvervsskoleelevernes mulighed for praktik i udlandet.

Portalen er lavet af Batavia Media ApS i samarbejde med EUC Sjælland, med støtte fra Undervisningsministeriets udlodningsmidler. Læs mere her.

Et projekt fra:

Med støtte fra Udlodningsmidlerne fra:

 

 euc logo   uvm 01x 0
Websitet anvender cookies til at huske dine indstillinger, statistik og at målrette annoncer. Når du besøger vores hjemmeside, accepterer du automatisk vores brug af Cookies.