muligheder ny1. Få et kortvarigt ophold (mobilitet).

Et tilbud til elever i skolepraktik. Hvis du endnu ikke har fundet en læreplads kan du komme på 3-4 ugers ophold i et andet EU-land. Det er et kort praktikophold indenfor den branche, du er under uddannelse til. Tilbuddet afhænger af hvilke aftaler dit EUD-center har med samarbejdspartnere i udlandet. 

Kontakt den internationale koordinator på din skole:
Se liste over internationale koordinatorer her. (PDF)

2. Find udenlandsk arbejdsgiver


Du søger og finder en ansættelse i udlandet. Når den udenlandske virksomhed siger ja, skal du have arbejdsgiveren godkendt med PiU-ordningen og du skal søge om forhåndsgodkedelse fra din skole.

På den måde kan du få tilskud fra AUB (Arbejdsgivernes Uddannelsesbidrag). Hvis du får mulighed for en jobsamtale hos den udenlandske arbejdsgiver, så kan du søge om tilskud til rejsen fra AUB. Se mere her.

Det er vigtigt, at du er klar over, at denne ordning ikke er det samme, som hvis du har en dansk praktikplads. Det er det ikke, fordi du i udlandet ikke er beskyttet af en overenskomst og af danske sikkerhedsregler og lovgivning. Dette er forhold som du skal være klar over, inden du underskriver en evt. ansættelsesaftale med en udenlandsk virksomhed. 

3. Bliv udstationeret gennem PiU


Hvis du allerede har en dansk praktikplads, kan du tale med din arbejdsgiver om at komme til udlandet for en periode på f.eks. 6 eller 12 måneder. Din danske arbejdsgiver skal indgå en aftale med den udenlandske virksomhed, eller med koncernens dattervirksomhed, hvor du kan blive udstationeret. 

Den danske arbejdsgiver betaler typisk lønnen, eller i nogle tilfælde forskellen mellem den løn du modtager i udlandet og den danske overenskomstmæssige løn. Efterfølgende kan arbejdsgiveren få pengene refunderet af AUB. Se mere her.

Stor verden

...er en web-portal om erhvervsskoleelevernes mulighed for praktik i udlandet.

Portalen er lavet af Batavia Media ApS i samarbejde med EUC Sjælland, med støtte fra Undervisningsministeriets udlodningsmidler. Læs mere her.

Et projekt fra:

Med støtte fra Udlodningsmidlerne fra:

 

 euc logo   uvm 01x 0
Websitet anvender cookies til at huske dine indstillinger, statistik og at målrette annoncer. Når du besøger vores hjemmeside, accepterer du automatisk vores brug af Cookies.